Tidspunkt: Tirsdage kl. 20-21.15
Sted: Søvind skoles gymnastiksal (multisalen)
Starttidspunkt: tirsdag den 2. december 2025
Du er velkommen til at deltage et par gange, før du tilmelder dig endelig via hjemmesiden.
Hatha yoga – en fysisk tilgang til yogaen med udgangspunkt i øvelserne sammen med gode stræk, åndedrætsøvelser og afslapning/meditation som afslutning.
Nybegyndere såvel som øvede er velkomne.
Yoga er for alle og praktiseres på det niveau, man ønsker, og som den enkelte krop tillader på dagen.
Du kan vælge at medbringe din egen yogamåtte eller låne en af foreningen. Til den afsluttende meditation er det en god idet med et tæppe til at tage over sig.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.
Jeg glæder mig til at se jer alle efter en dejlig varm sommer.
Med venlig hilsen
Dorte
Yogainstruktør
mobil 40 18 09 61
Når du klikker på knappen “Tilmeld”, skal du være opmærksom på, om det er første eller anden gang, du bruger systemet.
Hvis det er første gang, du tilmelder dig en aktivitet via vores hjemmeside, skal du vælge “Nyt medlem”.
Her skal du udfylde alle felter – og det er vigtigt, at du opgiver navn og fødselsdato på den person, der skal deltage i aktiviteten. Hvis du fx tilmelder dit barn, skal du altså indtaste barnets oplysninger.
Fødselsdatoen skal være korrekt, da den bruges til kommunale tilskud, så tjek den gerne en ekstra gang. Når det kommer til e-mail og mobilnummer, skal du derimod bruge dine egne kontaktoplysninger som forælder – det er dem, vi bruger til at sende beskeder, f.eks. hvis en træning bliver aflyst.
Når du har oprettet dig som nyt medlem, får du tilsendt en e-mail med en adgangskode. Den skal du bruge, næste gang du tilmelder dig en aktivitet.
Skulle du ikke have adgang til din mail, når du skal logge ind igen, kan du i stedet klikke på “Glemt adgangskode?” under “Allerede medlem”. Så sender vi en ny kode til din mobiltelefon.
Hvis du tidligere har tilmeldt dig en aktivitet, skal du vælge “Allerede medlem”.
Her logger du ind med det mobilnummer eller den e-mailadresse, du brugte ved første tilmelding – sammen med din adgangskode. Hvis du ikke kan huske adgangskoden, klikker du blot på “Glemt adgangskode?”, så får du en ny.
Hvis systemet ikke kan genkende din mail eller dit mobilnummer, skal du oprette dig som nyt medlem igen.
Din adgangskode er knyttet til det mobilnummer eller den e-mail, du brugte ved oprettelsen. Det betyder, at hvis du som forælder bruger samme kontaktoplysninger, kan du efter login vælge, hvilket barn tilmeldingen drejer sig om. På den måde behøver du ikke oprette en ny profil for hvert barn – du skal blot sørge for, at børnenes navne og fødselsdatoer er korrekte.